Det grå guld – forståelse af den ældre målgruppe
“Tror de, at vi er sådan nogle gamle affældige nogle?” – Bjørn, 62
PANEL: Det grå guld: Nanna (68), Bjørn (62), Marianne (51), Inge (75), Peter (52)
MODERATORER: Sofie Scheutz, medieforsker, DR // Jacob Lyng Wieland, medieforsker, DR
Det grå guld har travlt på den fede måde. De har for længst vinket farvel til bleskift og tvære teenagere. Nogle har fuld skrue på karrieren, andre har kastet sig over livslange interesser og velgørende arbejde. Humøret er højt, gå-på-modet er godt, og tiden er helt deres egen. Fælles for panelets deltagere er, at de kender en verden både før og efter computere, mails, mobiltelefoner, sms’er, podcast og gratisaviser.
Denne session giver dig et ucensureret indblik i det grå gulds liv og brug af nye og gamle medier – tror du, de er sådan nogle gamle affældige nogle?…
I 2007 var Sofie også moderator på Det grønne guld og i 2008 producerede Sofie Unge brugere og nye medier