Branded borger
– målgruppe eller publikum?
DR lancerer til foråret en helt ny programserie med Jens Blauenfeldt under titlen ’DR gør det selv’, finansieret og udviklet i samarbejde med landets førende byggemarkedskæde, Silvan.
PANEL: Lars Grarup (DK), mediedirektør, DR // Keld Strudahl (DK), Marketing Director, Carlsberg // Claus Skytte (DK), partner, WeLovePeople
MODERATOR: Morten Remmer (DK), direktør, Relate
Er ovenstående scenario realistisk eller det rene vanvid? I denne paneldebat kridter vi banen op og stiller skarpt på nogle af de spørgsmål, som rejser sig, når man taler om branded content.
I Danmark beskytter vi i dag forbrugerne mod branded content, men er det nødvendigt, og mærker vi overhovedet forskel? Hvad sker der med indholdet og kunsten, når den leger sammen med kommercielle sponsorer og interesser? Og hvad betyder det egentligt for mediebranchen, når stærke brands begynder at agere medievirksomhed? Dette er nogle af de spørgsmål, som panelets deltagere vil kaste sig over.